Mobilversion Skjul

Du synes at browse dette websted ved hjælp af Internet Explorer 6. Denne browser er nu forældet.
For mere sikker og pålidelig browser anbefales det at du opgraderer din browser til en af ​​disse browsere:

Firefox / Safari / Opera / Chrome / Internet Explorer 8+

By og rejse

Om aftenen eller natten kan man tage virkelig flotte billeder. Jeg anbefaler dog, at du forbereder dig godt, så du undgår at blive skuffet.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Først skal du sørge for at lære dit kamera godt at kende, så du har styr på funktionerne og ved udenad, hvor alle knapperne og omskifterne sidder, og hvad de gør. Sørg for, at batteriet er helt opladet, og at lagerkortet er tomt. Rengør objektiverne, før du drager af sted. Kom et ekstra batteri og lagerkort samt en optikklud i kameratasken for at være på den sikre side.

Brug en vidvinkeloptik

Ved optagelse i en by anbefaler jeg stærkt en vidvinkeloptik eller en optik med vidvinkelzoom (f.eks. en 9-18 mm-optik; 35 mm-ækvivalent: 18-36 mm), da der ikke er så mange store, åbne rum, og det meste af tiden er du tæt på bygninger. Min favorit er Olympus M.Zuiko Digital ED 7-14 mm F2.8 PRO-optikken, som jeg altid har med. En hurtig optik som den gør det nemmere at opnå en god billedkvalitet.

Ud over at få styr på dit udstyr skal du også beslutte dig for, hvad du vil fotografere. Det bedste tidspunkt at tage billeder på afhænger af, hvad du vil opnå. Hvis du for eksempel vil fotografere en flot himmel og detaljer, er det bedst at starte en halv time før eller en halv time efter solopgang eller solnedgang. De tidspunkter kalder man "den blå time" og "den gyldne time".

Vil du have en mørk himmel? Så skal du først af sted sent om aftenen eller om natten. Hvis du gerne vil have lysspor fra billygter med, skal du sørge for at stå på en baneoverføring, en bro eller et lignende sted. Olympus Live Composite-funktionen er ideel til dette. Hvis du er ordentligt forberedt, har du en god fornemmelse i maven, når du tager af sted, og har mulighed for at komme hjem med gode resultater.

Få den bedste billedkvalitet

Hvis du har fundet en god placering ude på stedet, skal du vælge indstillinger. Indstil kameraet til at optage billeder i både JPEG- og RAW-format. Det giver dig større frihed under efterbehandlingen. Du kan lade hvidbalancen være indstillet til automatisk. Det giver muligvis ikke altid helt korrekte farver, men de kan nemt rettes til i software. Indstil ISO til en lav værdi, f.eks. 100, for at undgå billedstøj.

Hvis du vil have fuld kontrol over eksponeringen, skal du indstille tilstandsvælgeren til M (manuel eksponering). Olympus-kameraer tillader lukkerhastigheder på op til 60 sekunder. Hvis du ønsker at arbejde med endnu længere eksponeringstid, skal du vælge bulb-tilstand.

Et stativ holder kameraet stabilt

Selv hvis dit Olympus-kamera giver mulighed for håndholdte billeder med lang eksponering, anbefaler jeg, at du tager et stativ med, for det er ganske enkelt nødvendigt ved lange eksponeringstider. I så fald er der ingen grund til at bruge billedstabilisering, så slå det fra. Ved brug af et stativ er det afgørende at fjernstyre kameraet. Brug den indbyggede selvudløser eller en særlig fjernbetjening.

Multieksponering giver flere muligheder

Kameraet har svært ved at fokusere på motivet i mørke, så det må du hellere gøre manuelt. Det kan være en god hjælp at bruge "Focus peaking"-funktionen, som du kan bruge til at kontrollere nøjagtigheden på LCD-skærmen. Ved at tage mere end et enkelt billede af en bestemt situation får du mulighed for at vælge det bedste billede senere, eller du kan kombinere billeder med forskellig eksponering til ét billede ved hjælp af software. Du kan også prøve kameraets HDR-funktion.

Mine tips til vellykket fotografering om aftenen:

• Forbered dig grundigt, før du tager af sted

• Vælg en vidvinkel- eller semi-vidvinkeloptik til aftenfotografering

• Brug et stativ til at tage flotte, klare billeder

• Brug en fjernbetjening for at undgå vibrationer

• Foretag multieksponering på ét sted med bracket-indstillinger, og sæt dem sammen bagefter

• Rediger eventuelt dine billeder for at rette farver, skarphed, kontrast eller eventuelle forvrængninger

Forfatter og fotograf: Gerrit de Groot

Alle billeder er taget med følgende udstyr