Mobilversion Skjul

Du synes at browse dette websted ved hjælp af Internet Explorer 6. Denne browser er nu forældet.
For mere sikker og pålidelig browser anbefales det at du opgraderer din browser til en af ​​disse browsere:

Firefox / Safari / Opera / Chrome / Internet Explorer 8+

By og rejse

Vi er Lisa Nuber og Patrick Scholz, fotograferne bag "Social Traveling"! De sidste par uger har vi haft kvalitetstid sammen med den nye OM-D E-M10 Mark IV, hvor vi har taget tonsvis af kampagnebilleder.

Vi brugte ofte hele dage på at udforske vores forskellige destinationer, hvor vi gennemgik gaderne for at finde de bedste steder til at tage billeder. Ud over, at kamerahuset er udstyret med M.Zuiko Digital ED 14‑42mm F3.5-5.6 EZ Pancake-optik, medbragte vi også en række forskellige udskiftelige objektiver, herunder M.Zuiko Digital 17mm F1.8, 25mm F1.8 og 45mm F1.8, som giver os tre faste brændvidder, samt M.Zuiko Digital ED 12-45mm F4 PRO og M.Zuiko Digital ED 14‑150mm F4-5.6 II.
Selvom vi havde alt dette udstyr med, var vores rygsæk overraskende let – det er en af de ting, vi elsker mest ved Olympus-kamerasystemet. Kamerahuset og objektiverne har et kompakt, let design, som gør E-M10 Mark IV til den perfekte følgesvend på rejsen for alle, der ikke ønsker at slæbe rundt på tungt udstyr, men stadig gerne vil have et robust kamera, der kan tage gode billeder.

Turen startede på de hjemlige breddegrader i den sydligste del af Tyskland, hvor vi fotograferede seværdighederne i Wangen im Allgäu, Ravensburg, og et par andre steder. Næste stop var Frankfurt, hvor vi brugte en masse tid på at teste automatisk ansigtsgenkendelse med øjenprioritet. Selv i denne storbyjungle behøvede vi aldrig justere brændvidden manuelt, for kameraerne var i stand til at fokusere på motivets øjne hver gang.

Endnu en ting, der fungerede rigtig godt for os i bymiljøet, var multieksponeringstilstand.
Dette er en af de forskellige AP-tilstande (Advanced Photography), kameraet har, og den kan bruges til at lege med forskellige eksponeringer på meget enkle, men alligevel kreative måder.

Vores stop i Freiburg gav os mulighed for at lære en anden smart AP-funktion at kende.
Live Composite-funktionen gør det muligt at indfange spektakulære natmotiver, uden at det er nødvendigt med krævende kneb. Ved brug af denne funktion skal kameraet monteres på et stativ. Når du har fundet dit motiv, skal du blot trykke på lukkerudløseren. Kameraet starter med at tage et billede ved den ideelle lysstyrkeindstilling, før der registreres ændringer i lysstyrkeniveauet. Det betyder for eksempel, at et oplyst motiv ikke vises for lyst, fordi lysstyrken på denne del af billedet ikke ændres. Lyset fra forbikørende biler eller måske stjernerne, som cirkulerer hen over himlen, indarbejdes i sammensatte billeder. Resultatet er et imponerende kunstværk, der kombinerer alle de forskellige elementer i et enkelt billede – uden at der er behov for krævende redigering.

En anden ting, der var virkelig nyttig ved fotografering i denne funktion, var, hvor nemt det er at slutte kameraet til en smartphone. Med Ol.Share-appen var vi i stand til at se billedet blive skabt live på smartphoneskærmen. Det var en kæmpe fordel, fordi vi havde placeret kameraet meget tæt på jorden, så det var svært at tage billedet og bruge Live View-funktionen.

Takket være den hurtige wi-fi-forbindelse på kameraet og smartphonen var vi også i stand til at gemme billederne på telefonen i løbet af et øjeblik. Den funktion bruger vi meget, fordi vi ofte er på farten og ikke har adgang til vores computer. Det betyder, at uanset hvor vi tager billeder, kan vi sende dem til vores venner og familie med det samme og udgive dem direkte i forskellige onlinekanaler.

Ud over en fantastisk 20MP-sensor og en lang række intelligente funktioner har E-M10 Mark IV også effektiv 5-akset billedstabilisering, som fjerner kamerarystelser under optagelse og gør det til en sand glæde at fotografere i dårlig belysning. Vi er virkelig imponerede over, hvor meget avanceret teknologi der kan være i et så kompakt kamera!

Hvis du vil vide mere om os og vores projekter, kan du besøge os på www.social-traveling.de.

Forfattere og fotografer: Lisa Nuber og Patrick Scholz

Alle billeder er taget med følgende udstyr