Mobilversion Skjul

Du synes at browse dette websted ved hjælp af Internet Explorer 6. Denne browser er nu forældet.
For mere sikker og pålidelig browser anbefales det at du opgraderer din browser til en af ​​disse browsere:

Firefox / Safari / Opera / Chrome / Internet Explorer 8+

By og rejse

Lige så snart kameraet blev leveret til mit hus, kvitterede jeg for pakken og flåede kassen op. Der var hun – det nyeste OM-D E-M10 Mark IV*.
Så lille, men et smukt designet kamera, der osede af selvtillid og styrke.

Jeg kunne ikke vente med at tage den lille skønhed med ud i byen for at finde ud af, hvad hun kunne. Den første følelse, der slog mig, var familiaritet, som en gammel ven, jeg ikke havde set i årevis, men hvor samtalerne flød, som om de aldrig var stoppet – sådan føltes det. Jeg fandt instinktivt alle nødvendige indstillinger til at fotografere, som jeg ville. En stor årsag til dette er den "hurtige menu", som Olympus bruger, med alle nødvendige justeringer i et tydeligt layout. Kameraet passer desuden, selvom det er meget lille, perfekt i min hånd. Det er bare nemt at holde ved med et stærkt greb, uden at man skal klemme – det passer bare. Det er noget, som mange andre mindre kameraer ikke kan.

Da jeg arbejdede med E-M10 Mark IV, afsluttede jeg også et street art-projekt i min hjemby Haag: Et portræt af min partner, der kan ses fra to forskellige perspektiver. At have kameraet med mig, mens jeg malede, var skønt, da dokumentation aldrig var nemt eller sjovt. Den 5-akset billedstabilisering reddede mit liv. I mørke og kolde nætter kunne jeg ved at bruge billedstabiliseringssystemet stadig tage billeder i hånden ved relativ lav ISO og bevare nattens atmosfære i modsætning til at glimte den væk med flash. Og pga. den lille størrelse, var det aldrig i vejen, men altid lige hvor jeg havde brug for det.

IDets størrelse er noget, jeg altid vender tilbage til, det forbløffer mig bare, hvor meget kamera Olympus har klaret at få ind i det lille kamerahus. E-M10 Mark IV, en M.Zuiko Digital ED 8mm F1.8 Fisheye PRO, en 17mm F1.8 og en 45mm F1.8, så har jeg alt, hvad jeg skal bruge til næsten alle fotosituationer – det hele i en lille mavetaske. Uanset om jeg planlægger at gå på jagt efter ny street-fotografering, eller om jeg arbejder på nye vægmalerier eller blot pendler, er setuppet så lille og let, at jeg kan tage dem med, uden at de er i vejen.

Og der er lige præcis essensen ved god street-fotografering. Det minder meget om kærlighed. Hvis du leder efter det, finder du det ikke, men ægte kærlighed finder dig. Det samme gælder for street-fotografering – mine bedste billeder blev taget, når jeg ikke planlagde at fotografere. Hvis jeg stadig bar rundt på mit store, gamle kamera, ville jeg have ladet det blive hjemme de dage, og min portefølje ville derfor se meget anderledes ud. Det ville så have betydet, at jeg ikke ville fotografere de store kampagner, jeg kan fotografere nu, eller have min permanente udstilling i det hollandske kongelige teater eller endda denne artikel. De ville ikke eksistere, hvis jeg ikke have besluttet at skifte til disse mindre kameraer.

Temmelig skørt, hvordan selv de små ting i livet kan have stor betydning, ikke?

Og til dem, der er i tvivl eller skeptiske, jeg skyder jævnligt kampagneplakater med de samme systemer til det hollandske kongelige teater, og tro mig, billederne fra disse små bæster ser fantastiske ud på en stor plakattavle.

Forfatter og fotograf: Gordon Meuleman

* Pr. august 2020

Alle billeder er taget med følgende udstyr