Du synes at browse dette websted ved hjælp af Internet Explorer 6. Denne browser er nu forældet.
For mere sikker og pålidelig browser anbefales det at du opgraderer din browser til en af ​​disse browsere:

Firefox / Safari / Opera / Chrome / Internet Explorer 8+

Servicemeddelelser

  • 02.05.2018

    OSS-oplysninger (open source-software) til M.Zuiko Digital ED 8mm F1.8 PRO-objektivet

    Olympus har konstateret, at der mangler oplysninger om brugen af OSS (open source-software) i instruktionsbogen til M.Zuiko Digital ED 8mm F1.8 PRO. Der kan du downloades en opdateret instruktionsbog på downloadsiden.

    Gå til downloads
  • 01.12.2017

    Oplysninger om brugen af nye 200 mm-objektiver fra Panasonic på kameraer fra Olympus

    Vær opmærksom på, at AF‑funktionen (autofokus) muligvis ikke fungerer korrekt, når det nye objektiv fra Panasonic LEICA DG ELMARIT 200mm F2.8 anvendes på et Olympus Micro Four Thirds‑kamera. Olympus udgiver firmwareopdateringer for at løse dette problem for alle berørte kameramodeller i henhold til følgende skema:

    E‑M1 Mark II / E‑M5 Mark II / PEN‑F: februar 2018
    E‑M1 / E‑M10 Mark III / E‑M10 Mark II / E‑PL8 / E‑PL7: foråret 2018
    E‑M5 / E‑M10 / E‑P5 / E‑P3 / E‑P2 / E‑P1 / E‑PL6 / E‑PL5 E‑PL3 / E‑PL2 / E‑PL1s / E‑PL1 / E‑PM2 / E‑PM1 / A01": slutningen af 2018

    Vi beklager ulejligheden, som dette kan have medført.

  • 24.05.2016

    Ny reparationsprocedure

    Vi har nu en ny reparationsprocedure, der minimerer reparationstiden og sparer dig for udgiften ved at indsende reparationer. Den nye procedure betyder, at alle reparationer nu bliver afhentet hos dig, så du ikke skal sende reparationen til os.

    Denne nye afhentningsservice sparer dig for udgiften ved at indsende reparationer og reducerer også reparationstiden. Afhentningsservicen for reparationer gælder både for dig som Olympus-forhandler og for slutbruger.

    Proceduren betyder, at du nu skal kontakte vores kundeservice via e-mail eller telefon og aftale et afhentningstidspunkt og -sted.

    Reparationen afhentes derefter gratis af DHL.

    Hotline til kundeservice:

    Telefon 00 800 67 10 84 00 E-mail: cservice@olympus.dk

    Åbningstider for kundeservice: Man-tors kl. 9.00 til 18.00 Fre kl. 9.00 til 15.30

    Du bedes fra nu af kontakte vores kundeservice og aftale gratis afhentning af reparationer.

  • 15.09.2015

    Vigtig meddelelse vedrørende Olympus OM-D E-M10 Mark II

    Hos Olympus gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre, at vores produkter er af den bedste kvalitet og er sikre for forbrugerne. Når der opstår bekymring om et produkt, undersøger vi detaljerne med henblik på at viderekommunikere relevante fund og implementere en passende løsning så hurtigt som muligt.

    Olympus Corporation har opdaget, at låsestiften til optikken på et mindre antal OM-D E-M10 Mark II-kameraer ikke fungerer korrekt, hvilket medfører, at visse optikker med plastikbeslag ikke låses korrekt.
    Olympus Europa er med et par få undtagelser endnu ikke begyndt at levere OM-D E-M10 Mark II til markedet. Det er dog for at kunne sikre kompromisløs kundetilfredshed blevet besluttet, at de europæiske lagervarer skal undersøges før videre distribution af produktet til partnere i detailhandlen. De få kameraer, der allerede er blevet solgt i Europa, kan derfor være berørte af dette mekaniske problem. Olympus tilbyder selvfølgelig brugerne af disse kameraer gratis undersøgelse og vedligeholdelse.

    Ejere af det nye OM-D E-M10 Mark II-kamera skal kontakte Olympus' europæiske kundeservice ved at ringe på tlf.nr. 00800 67 10 84 00*. Olympus' kunderådgivere sidder klar med oplysninger om, hvordan kameraet indsendes til den gratis undersøgelse. Kunder kan også sende en e-mail til camera.repair.uk@olympus.eu. I dette tilfælde er det nødvendigt at inkludere kameraets serienummer i e-mailen. Dette nummer findes på bunden af kameraet.

    Vi beklager den ulejlighed, som dette problem kan medføre. Vores kunders tilfredshed er vores vigtigste prioritet, og vi strækker os langt for at sikre, at Olympus' produkter lever op til de strenge kvalitetsstandarder, som vores kunder forventer af os på alle tidspunkter.

    * Frikaldsnummer. Mandage-torsdage kl. 09.00-18.00, fredage kl. 09-15.30 CET

  • 21.05.2015

    Vigtig meddelelse til alle brugere af VG-170-kameraet

    Hamborg, 21. maj 2015 – På grund af en teknisk fejl, der kan forårsage let elektrisk stød, hvis VG-170-kameraet udsættes for kraftige slag, tilbyder Olympus gratis eftersyn og reparation til alle brugere af dette kamera. Brugere af VG-170 anbefales at kontakte Olympus' kundeservice så hurtigt som muligt for at aftale et eftersyn.  

    Ingen risiko for alvorlig personskade
    Muligheden for elektrisk stød kan forekomme, hvis kameraet har været udsat for et kraftigt slag, og brugeren derefter benytter zoomgrebet eller lukkerudløseren. Det elektriske stød udgør ingen risiko for alvorlig personskade. Det kan dog medføre betydelig følelsesløshed i fingerspidsen og deraf ubehag. Pr. maj 2015 har 3 ud af ca. 430.000 VG-170 solgt i hele verden indtil slutningen af 2013 været berørt af denne fejl. Olympus har orienteret de rette myndigheder med hensyn til oplysning.

    Sådan kontakter du Olympus
    For at begrænse risikoen beder Olympus ejere af Olympus VG-170 om hurtigt at kontakte Olympus' kundeservice, før de bruger deres kamera igen, ved at ringe på 00800 67 10 84 00*. Olympus' kunderådgivere sidder klar med oplysninger om, hvordan du indsender dit kamera til eftersyn og reparation. Du kan også sende en e-mail til camera.repair.dk@olympus.eu. Hvis du kontakter os skriftligt, bedes du inkludere serienummeret på dit kamera i e-mailen. Du kan finde dette nummer på bunden af dit kamera.
    Vi beklager meget den ulejlighed, som denne fejl kan medføre. Din tilfredshed er vores vigtigste prioritet, og vi strækker os langt for at sikre, at Olympus-produkter lever op til de strenge kvalitetsstandarder, som vores kunder forventer af os på alle tidspunkter.

    * Frikaldsnummer. Mandag-torsdag 9-18.00, Fredag 9-15.30.